Kirkerne i Nordvest

,

Der ligger flere Folkekirker i Nordvest, som hver især fortæller noget om den tid, de blev opført i.

Kapernaumskirken

Den ældste kirke er Kapernaumskirken, som blev opført i 1895 ved arkitekt Valdemar Koch. Han er også arkitekten bag Sions Kirke på Østerbro og Sankt Lukas Kirke på Frederiksberg – og de minder alle om hinanden.

Kapernaumskirken fungerer i dag som Folkekirke i Kapernaums Sogn – i dag beliggende på Frederikssundsvej omgivet af kiosker, frisører og spillehaller. Selve kvarteret er skudt op i den tid, hvor kirken også blev opført. Den må derfor have ligget i temmelig åbent landskab, da det bagvedliggende Fuglekvarter er opført senere. De ældste bygninger er fra omkring 1904 og størstedelen er opført fra 30’erne og frem.

Kapernaumskirken på Frederikssundsvej

Grundtvigskirken

Grundtvigskirken! Københavns katedral som den ligger der på toppen af Bispebjerg Bakke! Et fuldstændig fantastisk bygningsværk som blev påbegyndt 1921 og stod færdig i 1940. Opført til minde om NFS Grundtvig

Grundtvigskirken

Ansgarkirken

Ansgarkirken er fra 1933 – beliggende midt i Fuglekvarteret omgivet af boligblokke. Kvarteret blomstrede op i 30’erne med masser af arbejderboliger bygget i røde mursten.

Kirken var lukningstruet i 2012, men det blev istedet Utterslev Kirke som måtte lukke.

Kirken lægger jævnligt lokaler til lokale byttemarkeder.

Nordvest Kirken

En moderne kirke i Nordvest. For enden af Rentemestervej ligger Utterslev Torv med Sokkelundlille og gadekær. Et vildt skift fra Rentemestervejs industri og beboelse.

Bygningen er opført som Utterslev Kirke i 1963, men den blev lukket som folkekirke i 2013. I dag hedder den Nordvestkirken og huser en frimenighed.

Nordvestkirken

Tagensbo Kirke

På Landsdommervej ligger Tagensbo Kirke – man overser den nemt! Konstruktionen på taget er et klokketårn. Bygningen er fra 1969 og super tresseragtig med betonpynt.

Tagensbo
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *