Kulturnat i Fuglekvarteret

,

Den 15. oktober er det Kulturnat! I den anledning er Kapernaumskirken åben med forskellige arrangementer.

Kl 20.30 kan man komme med på en byvandring hvor jeg viser rundt i Fuglekvarteret i gadelampernes skær. Jeg vil vise nogle af de steder som kendetegner kvarteret for mig. Det nye og det gamle. Ungdomsboligerne og den gamle industri. Og turen går selvfølgelig også forbi Nordvestparken som er særlig flot i mørke!

Mødested: ved Kapernaumskirken, Frederikssundsvej 45. Turen starter herfra og slutter på hjørnet af Ørnevej/Svanevej.
Se kirkens andre kulturnatsarrangementer her

  1. Kapernaumskirken
    i 1895 opfører kirkefondet en ny lille kirke på Frederikssundsvej herude på Utterslev Mark, som endnu ikke er en del af København, men hører til Brønshøj Sogn. Den nye kirke er i begyndelsen en del af Stefanskirkens sogn. Og da den ikke havde sit eget sogn oprindeligt, er navnet taget fra biblen og ikke opkaldt efter sognet. Og i 1902 bliver Kapernaums sogn selvstændigt. I 1933 opføres Ansgar Kirke på Mågevej – og får her sit eget sogn. Senere – i 1946 – udskilles også Tagensbo som selvstændigt sogn. Med Tagensbo Kirke som opføres senere i 1970 på Landsdommervej.
    Kirken er tegnet af Otto Valdemar Koch – som også har tegnet flere kirker bla. Sionskirke på Østerbro.
  2. NV parken
    HT bussernes garageanlæg lå her fra 1960’erne til total nedrivning i 2006. Indtil da er området afspærret for offentligheden. NV parken og gråspurvevej opføres i 2010 ved arkitekterne Arkitema, som også har tegnet højhuset Nordbro.
    Landskabsarkitekterne SLA står bag parken, hvor der plantes mere end 100 træer – med 63 forskellige arter. Temaet er mælkevejen med stjernekig og stjernelys.
    Jan Sonnergaard har været med i projektet – hvor der er digte på asfalten og et rigtigt bjerg, som dog måtte skæres ned, da det var for stejlt!
    Jan Sonnergaard var kendt for sin tilknytning til Nordvest og står bag de vise ord: “Jeg bor i nordvest og drikker bajere. Alternativet er værre… at bo i nordvest og ikke drikke bajere.”
  3. Kontrast: Ungdomsboliger Lærkevej og Snoer
    Fuglekvarteret er nyt og gammelt. 5-etagers ejendom fra 1929 opført ved Murersvendene A/S. Ungdomsboligerne på modsatte side er opført 2016 af arkitekterne NOTO.
    Før da lå her i 1907 en skosværtefabrik og i de forladte lokaler flyttede Bolsjefabrikken ind fra 2009-13.
    På den modsatte side ligger et af de mere velholdte industribygninger, hvor der bl.a. er fotograf atelier. En af de store virksomheder som breder sog ned mod Glentevej er familievirksomheden Snoer – en virksomhed fra 1922, som startede på Frederikssundsvej.
    Bygningen er opført til vaskeri i 1911 og udbygget med en ekstra etage i 1936 og vareelevator i 1959.
  4. Hki og industri
    HKI og æskefabrik – nu er de rykket til Titangade på Østerbro. HKI (Hans Knudsen Instituttet) er en forening fra 1872, som giver beskæftigelse til borgere uden for det almindelige arbejdsmarked. Instituttet rykkede ind på Glentevej i 2009. Bygningen er fra 1970 opført af Bøje Nielsen som bl.a. Metalindustriens Fagskole. Også Købmandsskolen og Den grafiske Højskole har haft adresse der.
    Frisørskolen i nr. 61 bag brune facader er fra 1974. I gårdenoverfor i nr. 70 lå Arena Lædervarer og siden har Håndarbejdets fremme haft adresse der. 
  5. Grøndalsvænge skole
    Kommuneskole opført i 1929.
    Kvarteret udbygges i stor stil i løbet af 20’erne og 30’erne. KAB (Københavns almindelige Boligselskab) opfører Vibevænget omkring Gransangervej mm i 1928; fine ens karréer som ligger symmetrisk omkring grønne plæner. Det er arbejderboliger – 240 styks.
    Ombygningen starter i 2017 ved JJW ARKITEKTER. Og den indvies i 2019. Bygningerne huser indskolingen og idrætssal. 250.000 genbrugte mursten fra bl.a. Bispebjerg Hospital udgør de gamle nye mure. Byggeriet er udformet, så det tilpasser sig kvarterets egenart. Bemærk de spidse gavle som ligner de omkringliggende karreer.
  6. Imam Ali
    Imam Ali moske er shia muslimsk og markant anderledes end andre danske moskeer med sine readymade minareter og kuppel! Startet i et gammelt autoværksted og åbnede i den nye bygning i 2015.
    Nabobygningen hører til moskeen og er præget af stærkt forfald.
    Til højre for Moskeen – i industribygningen hørte et af de helt store produktionsselskaber til: Metronome.
  7. Industriens farvel
    På Glentevej ligger denne fine bygning; en af de flottere bygninger, som ikke har fået lov at forfalde. I 1914 huser den sæbefabrik og bliver udbygget med stalde, skure og garager. Sæben droppes efterhånden og det bliver til smedevirksomhed og autoværksted. Det bliver til sprøjtelakeringsværksted i 60’erne og der bliver bygget produktionshal i 1978.
    I 2019 skifter bygningen karakter og genopstår i sine gule mursten fra 1935. De nye ejere af bygningen er HLLG Ejendomme, som ejer og istandsætter en del ældre industribygninger i Nordvest.
    Produktionshallerne bagved genopstår som galleriet i den dyre ende. Nicolai Walner og Niels Stærk er gallerier der tidligere har ligget på Bryggen, i Valby, og i Carlsbergbyen – så når man følger gallerierne, så er der for alvor ved at ske noget i kvarteret.
  8. 60’ernes erhverv
    1963 opføres industribygninger af arkitekt Svend Fournais, som er brutalistisk inspireret.
    Det er et stort kontor- og skolekompleks, hvor en del nu står for nedrivning.
  9. Præstegården
    Opført i 1923 som embedsbolig for Kapernaumskirken ved Kirkefondet.
    Oprindeligt anlagt med repræsentation i form af præsteværelse og venteværelse. Og så er der både pigekammer og anretterværelse.
  10. Børneasyl
    I 1889 opføres et børneasyl – datidens børnehave for de arbejdende kvinder. Hvor man kan se at stueplanet primært er legestue – desuden er der køkken, spisestue og vaskerum.
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *